Albjerg’s Maskintec A/S er en familiedrevet virksomhed beliggende i det smukke Sydfyn i hjertet af Danmark. Virksomheden beskæftiger 15 fagligt dygtige og kompetente medarbejdere.

Vi tilbyder opbygninger og løsninger inden for pneumatiske transportanlæg – mobile anlæg til montage på lastbiler, stationær anlæg til eksempelvis containeraflæsning, alle tilpasset kundens behov. Vi leverer desuden cellesluser til industrielle formål, fx støvsugeranlæg til fabrikker, fødevareindustrier og fiskefoderanlæg.

Vi lægger stor vægt på kvaliteten af vores arbejde og vores produkter, derfor har vi valgt at producere langt de fleste dele til vores komponenter og opbygninger på vores egne værksteder, smedearbejde, maskinarbejde og hydraulik. Det betyder også at vi kan tilrettelægge vores produktion og at vores løsninger langt hen ad vejen er fleksible. De emner vi ikke selv kan producere får vi ved vores danske underleverandører. Det sikrer en fornuftig leveringstid og god kvalitet.